JF-Legatet

JF-Legatet – 5.000 kr.
I JF ønsker vi at give lidt igen til vores kære medlemmer samt støtte op om en god sag. Derfor har vi indført JF-Legatet til støtte for udveksling eller praktikophold i udlandet. I bestyrelsen kender vi selv til at skulle lægge det økonomiske puslespil i forbindelse med et udlandsophold, hvorfor vi udlodder et rejselegat på 5.000 kr. til at forsøde tilværelsen lidt i forfølgelsen af spædende internationale erfaringer.

VILKÅR:
Der et krav for at ansøge, at du er medlem af Juridisk Finansklub, og at du er optaget til udveksling eller praktik i efterårssemesteret 2025.– Vi trækker lod blandt kvalificerede ansøgere og beder om endelig dokumentation for optagelse inden udbetaling af legatet. Nuværende medlemmer af JF’s bestyrelse kan ikke ansøge om legatet.– Legatet er for dig skattefrit, idet du skal opfylde betingelserne i Ligningsloven § 7 K om rejselegater. Vi skal derfor efter hjemkomst bede om dokumentation for gennemførelse af studierejsen samt afholdte udgifter på min. 5.000 kr. af hensyn til vores forpligtelser over for skattemyndighederne.

SÅDAN ANSØGER DU:
Indsend til legat@juridiskfinansklub.dk en kort ansøgning, hvori du fortæller, hvor du skal hen, vedlagt dokumentation herfor i form af et betinget optagelsesbrev eller praktikkontrakt. (Ved indsendelse af ansøgning accepterer du tilknyttede vilkår).

ANSØGNINGSFRIST:
Den 1. Juni 2025